Boligstøtte: Boligsikring og boligydelse

Hvad er boligstøtte?

Boligstøtte er en offentlig ydelse, der hjælper med at dække boligudgifter. Der findes to typer: boligsikring og boligydelse. De to ordninger har forskellige målgrupper, beregningsmetoder og støtteniveauer, men begge administreres af Udbetaling Danmark og søges digitalt via borger.dk.

Hvilken type boligstøtte du kan få, afhænger af din alder, din boligform og din husstandsindkomst. Det er vigtigt at forstå forskellen, fordi reglerne for andelshavere og ejerboligejere adskiller sig markant fra reglerne for lejere.

Boligsikring

Boligsikring er til lejere, der ikke er pensionister. Førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension fra 1. januar 2003, søger også boligsikring. Ordningen dækker lejere i både private udlejningsboliger og almene boliger. Beregningen tager udgangspunkt i husstandens samlede indkomst, boligens areal, huslejens størrelse og antallet af personer i husstanden.

Generelt gælder, at jo lavere indkomst og jo højere husleje i forhold til boligens størrelse, desto mere boligsikring kan du modtage. Beregningen følger faste formler i boligstøtteloven, og det er muligt at lave en vejledende beregning på borger.dk, inden du søger.

Vigtigt for andelshavere: Andelshavere kan som udgangspunkt ikke få boligsikring, da de juridisk set ikke er lejere. Boligafgiften i en andelsboligforening er ikke husleje i boligstøttelovens forstand.

Vigtigt for ejerboligejere: Ejerboligejere kan heller ikke få boligsikring, da de ejer deres bolig.

Boligydelse

Boligydelse er til folkepensionister og giver typisk højere beløb end boligsikring. En afgørende forskel er, at boligydelse kan søges af alle boligformer: lejere, andelshavere og ejerboligejere, så længe ansøgeren er folkepensionist (eller førtidspensionist tilkendt før 2003).

For andelshavere, der er folkepensionister, beregnes boligydelsen ud fra boligafgiften og eventuelle afdrag på andelsboliglån. For ejerboligejere, der er folkepensionister, indgår terminsydelser og ejendomsskatter i beregningen.

Boligydelse kan udbetales som tilskud (der ikke skal tilbagebetales) eller som lån. Lejere får tilskud, mens boligstøtte til andelshavere og ejerboligejere udbetales som lån.

Lån til beboerindskud

For almene boliger, der er taget i brug 1. april 1964 eller senere, kan kommunen yde lån til beboerindskud. Lånet er rente- og afdragsfrit de første 5 år. Derefter forrentes det med 4,5 % og tilbagebetales over 10 år. Ansøgning sker direkte hos kommunen, ikke via borger.dk.

Denne ordning gælder som hovedregel kun almene boliger, ikke andelsboliger eller private udlejningsboliger. Forveksling er almindelig, da begge boligformer kræver en indledende betaling, men den juridiske struktur er helt forskellig.

Sådan søger du boligstøtte

Ansøgning om boligsikring og boligydelse foregår digitalt via borger.dk. Du logger ind med MitID, og systemet henter automatisk en række oplysninger fra offentlige registre. Du skal selv oplyse om boligens størrelse, huslejens størrelse og husstandens sammensætning.

Behandlingstiden er typisk kort, og udbetalingen starter fra den 1. i måneden efter, at ansøgningen er modtaget. Boligstøtten reguleres løbende, når indkomstoplysninger opdateres via årsopgørelsen.

Typisk fejl ved boligstøtte

En fejl går igen blandt modtagere af boligstøtte:

• Manglende indberetning af indkomstændringer: Hvis din indkomst stiger, og du ikke opdaterer din boligstøttesag, risikerer du at modtage for meget og blive mødt med et tilbagebetalingskrav. Hold altid din indkomst opdateret via borger.dk.

Oversigt: Hvem kan få hvad?

For at give et hurtigt overblik:

• Lejere under folkepensionsalderen: Boligsikring
• Lejere, der er folkepensionister: Boligydelse
• Andelshavere under folkepensionsalderen: Ingen boligstøtte
• Andelshavere, der er folkepensionister: Boligydelse (udbetales som lån)
• Ejerboligejere under folkepensionsalderen: Ingen boligstøtte
• Ejerboligejere, der er folkepensionister: Boligydelse (udbetales som lån)